KystCup 2024

125,00 DKK


stk.
  • Vi bytter med et smil.
  • GRATIS FRAGT VED KØB OVER 500,- KR
  • Altid 14 dages returret

KYSTCUP D. 26-27. APRIL 2024

Det er med stor glæde, vi igen kan invitere alle vores engagerede og glade kunder til vores årlige Jægeren og Lystfiskerens Kystcup. Kystcuppen vil blive afholdt med alle de gamle traditioner, herunder med indvejning, lodtrækninger, grillede pølser, præmieoverrækkelse og hyggeligt samvær. Vi glæder os til at møde jer i fiskebeklædning, vejrbidte i ansigtet, med fiskeskæl på hænderne samt rige på nye og spændende fiskeberetninger. 

 

Kystcuppen starter i år fredag d. 26. April kl. 15.00 og slutter igen lørdag d. 27. april kl. 15.00. Der vil være masser af gode præmier i forskellige kategorier og lodtrækningspræmier ved indvejningen. Der kan købes billetter i butikken, og der kan købes billetter på vores webshop. Hvis du køber din billet senest d. 10. April, så får du kvit og frit en Guideline Cap med Jægeren og Lystfiskeren logo med i biletten. Billetten koster 125 kroner, uanset hvornår du køber den.

OBS - Børn og unge mennesker under 18 år fisker GRATIS

 

 
KYSTCUP REGLER 2024 - VIGTIGT AT DU SÆTTER DIG IND I KONKURRENCENS REGELSÆT!

Kystcuppen afholdes igen i år således, at der må fiskes i hele Limfjorden, tidevandsrenderne ved Egense og Dokkedal samt Mariager Fjord. Konkurrencen starter kl. 15.00 fredag, og der kan indvejes fisk fredag indtil kl. 18.00 og igen fra lørdag morgen kl. 9.30. Fanger du nu en god fisk i tidsrummet mellem fredag kl. 18.00 til lørdag morgen kl. 9.30, så skal du tage et par billeder af din fisk og sende det til os på sms 21 51 62 28. Derudover vil det være super god idé at opbevare din fisk køligt. Pak den ind i fugtige håndklæder og derefter i en køleboks/taske. Så holder den sig fint frisk til indvejning. 

 

Sidste frist for tilmelding er fredag d. 26. april 2024 kl. 14.59

 

Kun fiskeri fra kysten er tilladt. Det vil sige, at det ikke er tilladt at fiske fra eller benytte sig af flydering, pontonbåd, havkajak eller andre flydende genstand, ej heller tømmerflåde:-). Det er altså kun fiskeri fra kysten iført waders, gummistøvler eller lignende, der er tilladt. På den måde er konkurrencereglerne 100% ens for alle, og det synes vi hos Jægeren og Lystfiskeren er mest fair. 

 

Konkurrencen slutter kl. 15.00, og absolut sidste frist for indvejning er kl. 15.15. Herefter vil der være præmieoverrækkelse for de største fisk samt lodtrækningspræmier med udgangspunkt i billetten.

 

Kun fisk der overholder Fultons konditionstabel kan deltage i konkurrencen. Fultons konditionstabel finder du længere nede på siden.

 

Rigtig mange lystfiskere har stor fokus på catch & release, og tager kun de fisk med hjem, som de har brug for. Det betyder, at rigtig mange genudsætter deres fangst, også selvom den måske kunne udløse en præmie. Dette har vi valgt at honorere ved årets udgave af Kystcuppen. I år er præmien for bedste fotofisk, der er blevet genudsat, et gavekort på 1000 kroner til Jægeren & Lystfiskeren. Vinderen kåres mandag d. 24. april og får direkte besked. Valget af årets fotofisk baseres på udvalgte kriterier, herunder billedets kvalitet, håndteringen af fisken samt den overordnede oplevelse og fortælling, som billedet bidrager med. Fotofisken bedømmes dermed ikke ud fra størrelse, kondition eller udseende. Det trækker dog positivt op, hvis fisken er over 40 cm, eftersom det naturligvis er en selvfølge at undermålere genudsættes. 

 

Når man siger ja til at deltage i Jægeren og Lystfiskerens Kystcup 2024, så siger man automatisk ok til, at vi må anvende eventuelle billeder taget under konkurrencen, indvejningen eller tilsendt til os på mail eller sms, så de kan anvendes til videre brug i markedsføringsafdelingen.

 
 
 

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG TIL INDVEJNINGEN

Vi elsker at få folk ind til indvejningen, så vi kan høre om jeres dejlige fiskeoplevelser. Selv hvis i ikke har fanget noget, vil vi rigtig gerne se jer. Derfor har vi i år fundet nogle fantastiske præmier, som vi trækker lod om på billetten, når konkurrencen er slut. Som sædvanligvis vil der blive tændt op i grillen, og der vil blive serveret skønne grillede frankfurter, kolde fadøl og sodavand. Det er ganske gratis og med i billetprisen. Så der er al mulig god grund til at kigge forbi ;))

Som altid, gælder det om at fange den tungeste havørred og den tungeste hornfisk. I tilfælde af to lige tunge fisk, vil vinderen være den korteste af de to. 

 

 

Præmieoversigt for Havørred:

 

1. Præmie - Gavekort til blandet fiskudstyr - 4000,- Kr

2. Præmie - Gavekort til Westin fiskegrej - 3000,- Kr

3. Præmie - Gavekort til SavageGear grej - 1500,- Kr

4. Præmie - Daiwa Fuego 2500 LT med line - 1200,- Kr

5. Præmie - Boks med OGP Lures - 1000,- Kr

6. Præmie - Westin Roll Top - 700,- Kr

7. Præmie - Savagegear Kystagn - 600,- Kr

8. Præmie - Greys Fiskenet - 300,- Kr

 

 

Præmieoversigt for Hornfisk:

 

1. Præmie - Gavekort til SavageGear grej - 800,- Kr

2. Præmie - Savage Gear Fiskehjul - 500,- Kr

 

 

Præmieoversigt for fotofisk:

 

1. Præmie - Gavekort til ABU endegrej - 500,- Kr

 

 

Lodtrækningspræmier på din kystcupbillet:

 

1x gavekort a kr. 500,- til køb af fiskegrej i Jægeren & Lystfiskeren

1x gavekort a kr. 400,- til køb af fiskegrej i Jægeren & Lystfiskeren

1x gavekort a kr. 250,- til køb af fiskegrej i Jægeren & Lystfiskeren

 

 

 
FULTONS KONDITIONSTABEL FOR HAVØRREDER:
Konditionstabel - Fiskekonkurrencer.dk

Kunder der har købt dette produkt har også købt