UL Spinnesæt | Jægeren & Lystfiskeren

Fiskesæt

Fiskesæt - Find fiskesættet til dit fiskeri

Går du og mangler en fiskestang og et fiskehjul? Så har vi et stort sortiment af fiskesæt, der sandsynligvis dækker dit behov. Her hos Jægeren & Lystfiskeren tilbyder vi en lang række fiskesæt, herunder fluefiskesæt, pirkesæt, put & take sæt eller et all around fiskesæt til den nye lystfisker. Hvis du går og mangler et fiskesæt til flue-, pirke, eller spinnefiskeri kan du erhverve dig et herover hjemmesiden. Alternativt er du mere end velkommen til at kigge ind i vores fysiske butik i Maren Turis gade i Aalborg.


 

 

Guide: Hvilke fordele opnås med et fiskesæt? 

Et fiskesæt er smart, eftersom det ikke tvinger den nye eller den erfarne lystfisker til at skulle kigge efter fiskestænger og fiskehjul, der har et godt samspil. Med et fiskesæt får du en enhed, der fungerer upåklageligt. Der kan både købes fiskesæt, der er specialiseret bestemte typer fiskeri, samt fiskesæt der dækker det mest udbredte fiskeri. 

Guide: Vælg det fiskesæt der passer til dig

Der findes mange fiskesæt ude på markedet. Det kan derfor godt være svært at navigere rundt i, hvad du bør købe. Fiskesættene er dog generelt målrettet en bestemt type fiskeri eller målgruppe. Herunder gives der en introduktion til forskellige typer af fiskesæt. 

Det første fiskesæt

Skal du for første gang ud og prøve kræfter med lystfiskeriet er et allround fiskesæt en rigtig god idé. Således er du nemlig udstyret med et fiskesæt, der tillader dig, at prøve kræfter med forskellige typer fiskeri. Allround fiskesættene findes i forskellige prisklasser. Dette gør det muligt for dig, at investere i det spinnesæt, der passer til dit behov. Hvis du ønsker at tage børnene med på fisketur, tilbyder vi også en række børnesæt. Børnesættene er mindre og er dermed lettere for de små at håndtere. Derudover er børnesættene også robuste, hvilket betyder at de godt kan klare en lidt grovere håndtering end mange andre fiskestænger og fiskehjul. 

Put & take fiskesæt 

Er du bidt af put & take fiskeriet efter flotte regnbue- guld- og kildeørreder, kan vi her ved Jægeren & Lystfiskeren tilbyde dig et stort sortiment af lækre put & take sæt. Udvalget omfatter både regulære spinnesæt og særligt sensitive UL-sæt. Et bud på et regulært spinnesæt er ABU Put and take sæt og et bud på et kvalitetspræget UL-sæt kunne være dette UL Berkley sæt

Fiskesæt til havet

Fiskeri på havet kan være ganske underholdende, eftersom der er chance for at fange rigtig store fisk, heriblandt torsk og sej. Dette betyder dog også, at et stærkt pirkesæt til fiskeriet på havet er et must. Her i butikken tilbyder vi en række pirkesæt af høj kvalitet, der sikre dig en god oplevelse på havet. Et eksempel på et pirkesæt, du trygt kan medbring på dine havture, er Penn havsættet her

Fiskesæt til øvrigt fiskeri

Vi tilbyder flere fiskesæt end dem der er introduceret herover. Dette indebærer eksempelvis havørred fiskesæt, fiskesæt til strand- og mole samt gedde og aborre fiskesæt. Hvis du skal ud og rejse og ønsker at medbringe et fiskesæt, kan vi også tilbyde et fiskesæt, du kan medbringe på rejsen. Vi kan både tilbyde teleskop fiskestænger og 4-delte rejsestænger med et tilhørende fiskehjul. Således vil du nemt kunne medbringe fiskegrejet på din ferier fremover. 

 

Køb dit fiskesæt hos os. Så er du godt klædt på til at fange fisk 

Som du nok allerede har fundet ud af, findes der mange forskellige typer fiskesæt, der hver især bør anvendes på specifik vis. Hvis du skulle have spørgsmål angående fiskesæt eller noget andet, står vi klar til at vejlede dig. Du kan kontakte os over mail på kontakt@jogl.dk eller på telefon: 98 13 94 00. Derudover er du meget velkommen til at komme ind og tage en snak med en af os inde i butikken i Maren Turis gade i Aalborg.