UL stænger

UL-spinnestang til erfarne og nybegyndere

UL-fiskeri er nærmest en kunstform inden for lystfiskeri. Det er ikke blot en simpel hobby, som du kan gå til uden at vide noget eller at forstå dens grundlæggende principper. For her kan du ikke bare hale din fangst ind uden at tøve. UL-fiskeri er derfor for dem, der finder en særlig glæde i at lære noget om, hvordan man kontrollerer fisken med et ultralet udvalg af udstyr bestående af tynde snører og det mindst mulige endegrej. Det er en kamp mod naturen, som kan blive mere intens og videnskabelig end de fleste andre discipliner inden for lystfiskeri. Og det er netop det smukke ved UL-fiskeri; man mærker simpelthen fisken på en helt anden måde.

 

Her på siden har vi samlet alle vores UL-spinnestænger. Så klik dig frem for at læse mere om specifikationerne for den enkelte UL-stang – og tøv ikke med at kontakte os, hvis der er noget som helst, du er i tvivl om.


Sådan vælger du den helt rigtige UL-spinnestang første gang 

Den optimale UL-stang for en begynder er en, der er forholdsvist hårdfør og har en hurtig action. Et andet vigtigt parameter er også, at den er billig. For når du vælger en UL-stang fra den lave ende af prisskalaen, betyder det forhåbentlig også, at du kan presse den til det yderste i den tidligste fase af din læreproces inden for UL-fiskeri, uden at skulle bekymre dig alt for meget om, at den måske går i stykker. Der er mange lystfiskere, der begår den fejl at gå ud og investere en stor pose penge i noget rigtigt dyrt grej, inden de lærer at forstå den grundlæggende proces og ender med potentielt at ødelægge deres grej, inden de får ordentligt begyndt.  


Som oftest er svaret på, hvilken UL-spinnestang der er den bedste at købe, også betinget af formålet. Derfor kan det også være et spørgsmål, der er forholdsvist svært at svare på. For en UL-stang skal naturligvis passe til den måde, du fisker på – eller gerne vil fiske på for fremtiden. Om det er en blød eller hård UL-stang, du skal købe, er ofte et spørgsmål om erfaring og personlig smag/temperament. Og mange lystfiskere med hang til UL-fiskeri har faktisk begge dele (eller flere) i deres arsenal af fiskeudstyr og -stænger. For der er rigtigt gode muligheder for at erhverve sig en velfungerende UL-stang i begge ender af spektret for under 1.000 kroner. Med et UL-fiskesæt med stænger med forskelligartede klinger er du i hvert fald helgarderet. Men er du helt ny på området, er det vores anbefaling at vælge en, der hælder til den hårde side. For en blød UL-stang gør det besværligt at sætte ind med et godt modhug, men har selvfølgelig en langt højere fleksibilitet, der gør det muligt at arbejde med nogle fine nuancer i fiskeriet for den erfarne lystfisker.  
 

Få personlig rådgivning om UL-fiskeri og det rette udstyr hos Jægeren og Lystfiskeren

Sidder du tilbage med flere spørgsmål, efter du har været på opdagelse i vores udvalg af gode UL-spinnestænger, skal du endelig ikke holde dig tilbage. Kig ind i vores fysiske butik i Maren Turis Gade i hjertet af Aalborg, hvor du også har mulighed for at mærke, hvordan de forskellige stænger føles i dine hænder. Det er som sagt ikke helt uvæsentligt, når vi taler om UL-fiskeri. Er det noget, der kan ordnes pr. telefon, kan du også bare ringe til os. Vi er altid klar til at klæde dig på til dine næste store oplevelser som passioneret lystfisker.